Bænke
- Siddepladser til samtale og nærvær
Skab et byrum, der inviterer til fællesskab, samvær og gode snakke. GH Forms bænke er skabt til at løfte dit byrum både æstetisk og funktionelt. Hos os finder du et bredt sortiment af bænke – fra den klassiske københavner-bænk og arkitekttegnede bænke til solide borde-bænke og rundbænke, der omkranser træer, plantebede eller bygninger. Fælles for vores bænke er, at der er øje for detaljen og det gode håndværk.
Bænke tilpasset til byens behov
Alle bænke er designet til byens behov. De er fremstillet i solide materialer, der kan modstå selv hård slitage. Desuden kan de leveres med anti-graffitimaling, der gør det nemmere at vaske eventuel graffiti af.
Vores bænke findes både i standardstørrelser, men vi tilpasser også gerne bænkenes dimensioner til dit behov, hvad enten der er tale om rundbænke, lige bænke eller borde bænke-sæt.
Alle bænke kan laves på specialmål, så de passer perfekt til dit byrum. Bænkene leveres i det ønskede træ og kan males efter ønske.
Ønsker du en bænk fra vores eksisterende katalog med en anden træsort, leverer vi også det. Vores træ-sortiment spænder over FSC-certificeret mahogni, fyrretræ, ask og eg.
Projektbænke
Har du et projekt, der kræver en helt unik bænk? Vi er specialister i bænke og har i årtier udviklet og specialfremstillet bænke til forskellige byrum.
Vi har tidligere samarbejdet med designere som Vilhelm Lauritzen, Knud Holscher og Nanna Ditzel om unikke projektbænke såsom:
- Dan Turèll Bænken, der smelter sammen med kunstværket på Dan Turèlls Plads i Gentofte.
- Metropol Bænkene på togstationen i Kastrup Lufthavn, der i 2001 blev kåret som Den bedst møblerede togstation i verden.
- Bispebjerg Bænken, der er specialdesignet til Bispebjerg Hospitals Fredede Haver.
Renovering af bænke
GH Form tilbyder renovering af den klassiske Københavner Bænk, så bænken får nyt liv. Renovering er et bæredygtigt alternativ til at opstille nye bænke i dit byrum.
Københavner Bænkens støbejernsgavl er kendt for sin holdbarhed og kan holde i generationer. Vi sandblæser og omlakerer støbejernet, så støbejernets udtryk bliver som nyt.
Der monteres desuden nye træplanker i mahogni, malet i den originale Københavnergrønne farve. Som ekstra beskyttelse påføres en anti-graffiti behandling, der hjælper med at bevare bænken i mange år. Bænken fremstår som ny – til omkring den halve pris af en ny bænk.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man bestille bænke i specialmål?
Ja, flere af vores bænke kan produceres i alternative størrelser efter projekt.
Vi har produceret virkelige lange bænke, bænke med forskellige radius mm.
Kontakt os på telefon +45 59 44 09 90 omkring ønsker og behov.
Renoverer GH Form gamle Københavnerbænke?
Ja, vi tilbyder en total renovering af de gamle klassiske bænke med støbejernsgavle.
Gavlene i støbejern holder i generationer. Vi sandblæser, omlakerer og udskifter træet så bænken fremstår som ny – prisen er cirka det halve af en ny bænk.
Hvad er en anti-graffiti behandling?
Det er muligt at tilvælge, at en malet bænk får en anti-graffiti behandling. Behandlingen danner en usynlig film på overfladen efter påføring, som beskytter mod graffiti. Behandlingen gør, at graffitimaling ikke trækker ind i porrerne på bænken og nemt kan fjernes ved at spule med varmt vand.
Kan bænkene placeres direkte på terræn?
Vores bænke kan altid opstilles direkte på belægning. I mange bymidter giver det dog god mening at montere bænkene på et fundament.
Kan man tilkøbe fundamenter til bænken?
Ja, den mest anvendte er betonfundamentet. Vi har et stort udvalg af funderingsmuligheder. Funderingsmulighederne afhænger yderligere af det valgte produkt og hvilke krav, der er til montering:
- Boltes til et fundament
- Funderes under terræn
- Funderes ved nedgravning
- Nedstøbning i fundament
- Boltes til bærende konstruktion / gulv
- Boltes til granitblok
- Boltes til betonblok
Hvilket træ bruger I til jeres bænke?
Vi anvender udelukkende certificerede træsorter, der ikke er truede. Vores træ på bænkene er som minimum FSC-certificeret og mahognitræ er fra godkendte plantager.
Vores bænke produceres i ønsket materiale til det enkelte projekt men som standard benytter vi dansk douglas gran, sapele mahogni, eg, azobé træ, thermo fyr, fyr, og jatoba. Læs mere om vores træsorter her.
Hvad er forskellen på FSC- og PEFC-certificeret træ?
FSC® definerer sine standarder efter principper om ansvarlig skovdrift støttet af interesseorganisationer med fokus på både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. FSC-certificering er en sikkerhed og giver dokumentation for, at vi bruger vores skove på en ansvarlig måde.
PEFC er en global organisation som støtter ansvarlig skovdrift igennem skovcertificering og mærkning af produkter baseret på træ. PEFC er verdens største certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug. Et godkendt og anerkendt miljømærke for bæredygtigt træ til forbrugerne.