Historiske støbninger

- Bevar byrummets unikke historie med rekonstruktioner af historiske støbninger

Støbejernselementer har i århundreder været en essentiel del af bybilledet, fra gadeskilte og støbejernsbænke til historiske rækværk og lygtepæle. Elementerne bærer ikke blot arkitektonisk skønhed, men også en vigtig kulturarv. Når tidens tand sætter sine spor, er det afgørende at bevare dem gennem nænsom og præcis rekonstruktion.

Hos GH Form fremstiller vi historiske støbninger i højeste kvalitet. Ofte indgår de historiske støbninger i fredet og bevaringsværdigt byggeri og spiller en vigtig rolle for bygningens samlede historiske udtryk. Vi sætter en stor ære i at genskabe de historiske elementer, præcis som de så ud, og på den måde bidrage til, at historien lever videre i vores fælles byrum.

Historiske støbninger

Vi genskaber historien med støbejern

Bevar vores fælles kulturarv

Mange historiske støbninger er unikke kunstværker, der fortæller en historie om deres tid og sted. Vores eksperter sikrer, at støbningernes høje kvalitet og æstetiske udtryk bevares. Ved at genskabe de historiske støbninger i autentiske materialer sikrer vi, at vores fælles kulturarv lever videre.

Nye, unikke støbninger

Har du et projekt, der kræver nye, unikke støbninger? Lad vores eksperter stå for det praktiske, såsom udregninger, designoptimering og fremstilling. På den måde får du et produkt, der er gennemarbejdet ned til mindste detalje og udført med stor respekt for det gode håndværk.

Traditionelt Trappegelænder

Classic Griff A er et trappegelænder designet til at afskærme kældernedgange fra gadeniveau. Det har været en fast del af bybilledet i København og på Frederiksberg siden 1920 og ses ofte ved nedgange til mindre butikker og cykelkældere med adgang til gårdrum, vej og fortov.

Hos GH Form er vi specialister i historiske støbninger, her kan du se et udvalg af de projekter, vi har arbejdet på:

Dronning Louises Bro, København

Dronning Louises Bro er stod færdig i 1887 og er i dag et knudepunkt i København. Ved renoveringen af broen har vi renoveret svanehalsene, som er en del af gelænderet langs broen. Vi har også renoveret de klassiske Københavnerbænke, der står langs broen på begge sider.

Kongens Nytorv, København

Kongens Nytorv er Københavns største torv. Pladsen er anlagt i 1600 tallet med Rytterstatue og parterrehave. Bænkene på Kongens Nytorv er helt unikke og et stykke dansk kulturhistorie. Vi har renoveret de eksisterende bænke og støbt nye bænke.

Hovedindgangen Frederiksberg Have

Ved hovedindgangen til Frederiksberg Have står de tre lange, buede bænke – og dér har de stået siden begyndelsen af 1900-tallet. Med respekt for historien og med fokus på, at de lange bænke var bevaringsværdige, har vi i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen renoveret de tre slotsbænke. 

Albani Torv, Odense

Odense gamle centrum har været igennem en eventyrlig forvandling. Til Albani Torv har vi støbt markeringer af stolpehullerne til den kirke, hvor Kong Knud den Hellige blev myrdet i 1086 samt den biskopgrav, som blev fundet på stedet. På den måde lever historien videre i det moderne byrum.

Få kvalificeret rådgivning om historiske støbninger

Kontakt os

Ofte stillede spørgsmål

Historiske støbninger er støbejernselementer som gadeskilte, bænke, rækværk og lygtepæle, der har prydet bybilledet i århundreder. De bærer arkitektonisk skønhed og kulturarv, og rekonstruktion af disse elementer hjælper med at bevare byens historie.

Vi fremstiller rekonstruktioner og nye historiske støbninger med højeste kvalitet, ofte til fredede eller bevaringsværdige bygninger. Vores eksperter genskaber elementerne præcis som de oprindeligt så ud og sikrer, at kulturarven bevares i vores byrum.

Ja. Vi kan stå for hele processen – fra designoptimering og tekniske udregninger til fremstilling – så du får et produkt, der er autentisk, detaljeret og udført med respekt for det gode håndværk.

Vi anvender 100% genbrugsjern fra anden produktion på Sjælland. Det sikrer både bæredygtighed og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Ja. GH Form producerer og markedsfører tagvinduer samt koblede tagvinduer af støbejern, godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen til fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi lagerfører vinduer i størrelser og formater, der passer til de mest anvendte tegltagsten og tagbeklædninger.

> Bevaring af kulturarv og historiske bymiljøer
> Høj kvalitet og autentisk håndværk
> Mulighed for både rekonstruktioner og nye unikke støbninger
> Bæredygtig produktion med genbrugsjern
> Specialiseret erfaring med fredede og bevaringsværdige bygninger

Følg med og bliv inspireret på vores