Beskrivelse
Markeringssøm anvendes til afgrænsning af parkeringsbåse, adskillelse af gang- og cykelstier samt markering af diskretionslinjer eller opmærksomhedsfelter. Markeringssømmene fås i tre forskellige materialer – støbejern, bronze og rustfast stål, hvilket giver mulighed for at vælge den bedst mulige kontrast til den omgivende belægning.
Markeringssømmene fås og i tre størrelser:
Ø50 mm, Ø100 mm og Ø150 mm.
Det gør det muligt at vælge præcis den løsning, der passer til projektets funktionelle krav og æstetiske udtryk. Vores markeringssøm er helstøbte og produceret med fokus på lang levetid og høj belastningsevne. Særligt støbejernsmodellen er fremstillet i den robuste kvalitet GGG40, som sikrer, at sømmet ikke deformerer – selv ved tung belastning.
For øget synlighed fås markeringssøm i Ø100 og Ø150 mm med integreret lysdiode i alle tre materialer. De er helstøbte og deformerer ikke ved belastning. Monteringen sker i et forboret hul, hvor de fæstnes med tokomponentlim for en solid og varig fastgørelse.
Markeringssøm Ø50 mm opfylder retningslinjer for tilgængelighed og kan bruges til opmærksomhedsfelter, eksempelvis ved vejovergange. Til markering af standpladser eller nummererede områder kan de leveres med indgraveret mærke eller nummer efter ønske.