Spaltedræn

En diskret og enkel løsning til vandafledning. Spaltedrænet sørger for at lede regnvand væk, så bygninger og belægninger ikke tager skade. 

GH Forms spaltedræn er designet til at kunne aflede vandet uden at forstyrre byrummets visuelle udtryk. De kan derfor placeres diskret langs arkitektoniske elementer, hvilket giver stor designfrihed i byrummet.

Vi tilbyder også spaltedræn med en krone af støbejern, der falder godt ind i de fleste byrum. Kronen er lavet af 100 % genbrugsjern med et minimalt klimaaftryk og beskytter spalten.

Spaltedrænet er desuden selvrensende – sten, sand og blade, der kan komme igennem spalten, ryger ned i den bredere afvandingsrende og transporteres væk uden at blokere spalten.

Differentieret spaltebredde med glidende overgang

GH Forms spaltedræn fås med differentieret spaltebredde. Det betyder, at spalten kan gå fra minimal bredde til maksimal bredde på det samme – med glidende overgang – på det samme stykke. Den minimale bredde er oplagt til steder som fx indgangspartier, hvor man skal kunne passere, uden at stilethælen eller indkøbsvognen sidder fast.

Bredden på kronen, spaltedrænet og renden forbliver uændret, uanset spaltens bredde. Det betyder, at brolæggeren ikke skal bruge tid på tilskæring ved montering.

Rensebrønd til nem vedligeholdelse

Det kan være svært at få adgang til spaltedrænets underliggende rende, hvis der er brug for rengøring eller vedligeholdelse. Derfor har GH Form udviklet en rensebrød til nem rengøring af spaltedrænene.

Rensebrønden er monteret på siden af spaltedrænet, og dets dæksel kan nemt tages på ved behov for rengøring.

Spaltedræn til swimming pools

Spaltedræn er en ideel løsning til swimming pools, hvor en kombination af funktionalitet og diskret design er vigtig. Spaltedrænet sørger her for at bortlede overløbsvand, så man undgår glatte, våde overflader rundt om poolen. Desuden er spaltedrænet en mere sikker og behagelig løsning langs poolkanten end de traditionelle riste, hvor der er risiko for, at små tæer kan sætte sig fast.

Spaltedrænets stilrene udtryk harmonerer godt med moderne swimming pools, hvor rene linjer og kvalitetsmaterialer er i fokus.

Ofte stillede spørgsmål

Den minimale åbning på et spaltedræn er især brugbar ved indgangs- eller overgangspartier, hvor man skal passere og gerne vil undgå at nøgler og andre genstande forsvinder i revnen. Den helt smalle åbning gør det samtidig til en mere sikker og skånsom færd for stilethæle.

Renden er nem at vedligeholde. Udfordringen ved afvanding via en spalte er, at det ofte er sværere at få adgang til den underliggende rende. Vi har derfor udviklet et spaltedræn med rensebrønd, som giver nem adgang til vedligeholdelse. GH Forms spaltedræn har en smal åbning i toppen, hvorefter den bliver bred. Dette sikrer et mere vedligeholdelsesfrit spaltedræn. Ved rensning anbefales det at bruge højtryksrenser.

Ja, du kan godt placere et spaltedræn helt tæt på en husmur. Spaltedrænet fås med henholdsvis centreret spalte og sidejusteret spalte. Spaltedræn i sidejusteret udgave gør det muligt at placere spalten helt tæt på husmuren.

Vores spaltedræn kan monteres til belastningsklasse A/B, C og E/F, dvs. helt op til 40 tons.

Ja, vi har udviklet en særlig rist i stål til spaltedræn, som er særligt egnet ved pool-områder. Hullerne er designet i et enkelt og rent udtryk, så de små tæer ikke kommer i klemme i spaltedrænet.

Vi anbefaler gerne spaltedræn med støbejernskrone for at opnå et mere færdigt udtryk. Støbejernskronen passer til vores andre produkter i støbejern. Samtidig forstærker støbejernskronen spaltedrænet. Kronen dækker de rå kanter af galvaniseret stål som spaltedrænet har.

Få kvalificeret rådgivning om afvanding

Kontakt os