GH Form er en dynamisk virksomhed med fokus på design, kvalitet og bæredygtighed
GH Form udvikler, producerer, markedsfører og sælger egne produkter til Byens Rum. Vi har en vision om et trygt og grønt byrum med fokus på kvalitet, design og bæredygtighed.
Vi samarbejder med førende arkitekter om udvikling af byrumsinventar. Vores byrumsinventar er designet til byens puls og hverdagens liv. Vi mener nemlig, at livet i byen ikke kun formes af mennesker, men også af byrummets atmosfære, som skabes gennem en fusion af design, farver og overflader. Byrumsinventar såsom byrumsmøbler, belysning og grønne elementer er således med til at give byrummet karakter.
Vi har en vision om et trygt, inkluderende og grønt byrum. Vores mål er at skabe værdi og medvirke til forbedring af livskvaliteten i byens rum.
Dansk kvalitetshåndværk
Vi har eget støberi i Borup ved Køge. Her fremstiller vi kvalitetsprodukter i støbejern – fremstillet i 100 % genbrugsjern. Det betyder, at:
- Du får dansk kvalitetshåndværk
- Klimaaftrykket ved produktionen er minimalt
- Transporten af dit byrumsinventar minimeres
- Leveringssikkerheden er i top
- Dit byrumsinventar fremstilles under ordentlige forhold.
Kvalitetsmaterialer
Det gode håndværk, kvalitetsmaterialer og godt design udgør kernen i vores produkter. Vores specialister arbejder hver dag på at lave byrumsinventar af højeste, danske kvalitet. Det betyder, at vi kun bruger kvalitetsmaterialer i vores produktion: FSC-certificeret træ (mahogni, fyr og eg), der sikrer bæredygtig skovdrift. Dansk kvalitets-støbejern, der giver byrumsinventaret en lang levetid og falder godt ind i de fleste byrum. Og rustfast stål i kvaliteten AISI 316, der egner sig godt til krævende miljøer og har stor styrke og holdbarhed.
EPD-certificerede støbejernsprodukter
Bæredygtigt byggeri kommer mere og mere i fokus i disse år – og hos GH Form oplever vi en stigende interesse for byrumsinventar med miljøvaredokumentation. Derfor har en lang række af vores produkter EPD-certificeringer, en miljøvaredeklaration der er udviklet iht. anerkendte europæiske og internationale standarder med kravene i EN15804.
Ansvarlig produktion
Hos GH Form mener vi, det er vigtigt at tage ansvar og sikre en bæredygtig og ansvarlig produktion. Derfor benytter vi den mest miljørigtige metode til nedsmeltning af stål, når vi transformerer til støbejern.
Vi arbejder desuden løbende på at reducere energiforbruget i produktionen ved at investere i energieffektiv teknologi og optimering af energiforbruget.
I Sverige er vores produkter deklareret på platformen SundaHus og Byggvarubedømningen. SundaHus er Sveriges førende miljødata-system ift. produkt- og materialevalg i byggebranchen.
Byrumsinventar, der holder i generationer
GH Form fremstiller produkter der kan holde i generationer. Vores mission er at skabe byrumsinventar, som ikke skal skiftes ud igen og igen, men i stedet bliver smukkere med tiden. Derfor får du op til 25 års garanti på vores produkter.
Med bæredygtige materialer, øje for detaljen og samarbejdet med de bedste formgivere bidrager vi positivt med kvalitetsprodukter til byens rum.
Tidløst design
Vores byrumsinventar er designet til at være en del af byens rum i mange år fremover. I samarbejde med førende danske og internationale arkitekter og designere har vi udviklet byrumsinventar i et tidløst design, der holder sig smukt gennem hele sin levetid.

Få kvalificeret rådgivning om dit byrumsprojekt
Hos GH Form har vi mere end 30 års erfaring med at udvikle og fremstille byrumsinventar i høj, dansk kvalitet. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige løsning til dit byrum og kan desuden være behjælpelige med BIM-filer, lysberegninger, vandberegninger, licitationstekster og miljødokumentation.

Specialfremstillet byrumsinventar
GH Form samarbejder med danske og internationale arkitekter og designere om at udvikle byrumsinventar af højeste kvalitet. Har du et projekt, der kræver helt unikke løsninger, kan vi gøre din idé til virkelighed. Vores eksperter rådgiver, udvikler og fremstiller projektspecifikke produkter af høj kvalitet, så dit projekt kan få det unikke udtryk, du ønsker.

Vi tager ansvar
Vi anvender udelukkende genbrugsjern ved fremstillingen af vores byrumsinventar. Udover dette anvender vi 40% grøn energi til fremstillingen. Vi har en vision om 100% gennemsigtighed. Derfor har vi valgt at få udarbejdet EPD-certificeringer på flere af vores produkter i støbejern.
Professionel rådgivning siden 1990
Vores produkter er tegnet og udviklet i samarbejde med førende arkitekter og designere.




















Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder som den første