Home / Projekter / Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård

Lokation

København, Danmark

Udført

2021

Arkitekter

Vega Landskab

Our products

Copenhagen bench
Copenhagen Round Bench

Langs kanten af Bispebjerg Kirkegård er der opstået et indbydende byrum, som inviterer lokalområdets beboere indenfor og åbner op for kirkegårdens rolige og rekreative atmosfære. Det er et projekt skabt i tæt samarbejde mellem VEGA Landskab, Lightscapes og Troelsgaard Rådgivende Ingeniører.

Det grønne område fungerer som en slags fælles dagligstue for kvarteret – et sted hvor byen møder kirkegårdens stilhed. Et enkelt, men effektfuldt arkitektonisk greb har fjernet 40 meter af kirkegårdsmuren langs Skoleholdervej og trukket linjen tilbage fra fortovet. Det skaber en ny, fredfyldt oase i byrummet. Her bliver murens rester og de omkringliggende træer smukt oplyst af diskret belysning, som omdanner området til en slags udendørs “pejsestue”, hvor man kan finde ro under de store trækroner.

De ikoniske Københavnerbænke og rundbænke, produceret af GH Form, indgår som en naturlig del af byrummet og understreger det klassiske, københavnske udtryk med et moderne tvist.

Projektet er blevet anerkendt for sin æstetik og nytænkning og har modtaget præmiering fra Hovedstadens Forskønnelse i 2021 samt hædrende omtale af Københavns Kommune i 2022 for sit smukke bidrag til byens arkitektur.